Fotobog-assistenten har flere faner til indstilling af den aktuelle fotobog.
Under fanen "Billeder" finder du en billedfilbrowser til valg af billeder og/eller hele mapper.
Via browseren kan du indstille specielle produktegenskaber for fotobogen, så som indbindingstype, gennemsnitligt antal billeder pr. fotobogside og ønsket antal sider i fotobogen.
(Af produktionstekniske grunde skal sideantallet indstilles i trin á 8 – fra 26 til max. 130 sider).
Når du har valgt billeder til fotobogen, beregner fotobog-assistenten det optimale sideantal og det gennemsnitlige antal billeder pr. side.
Antallet af billeder pr. side og sideantallet kan stadig ændres.
Hvis du har valgt flere billeder end der kan være i fotobogen med det ønskede antal billeder pr. side og det valgte sideantal, frasorterer fotobog-assistenten automatisk nogle billeder. Indstillingerne hertil finder du under "Automatisk billedvalg".
Ved at klikke på "Vis gruppering“ kan du se, hvilke billeder fotobog-assistenten har valgt. Her vises billederne i et preview i de grupper, som fotobog-assistenten har sorteret efter. De valgte billeder er markeret med flueben og kan fjernes fra Valg via genvejsmenuen (højre museknap) eller lægges i papirkurven (papirkurv-symbolet).
Denne gruppering kan du indstille under den pågældende fane (se nedenfor).
Du kan selvfølgelig uden videre manuelt tilføje de frasorterede billeder til produktet igen eller bytte dem ud med andre eller fjerne uønskede billeder. Du kan også ændre størrelsen og placeringen af billederne i fotobogen.
I bjælken til højre kan du se en status for opfyldning af fotobogen. Grøn viser, hvor stor en del af fotobogen, der er fyldt, hvid viser, hvor megen plads, der er tilbage, og rød angiver de billeder, som fotobog-assistenten automatisk har frasorteret.
Disse funktioner styrer automatisk valg af baggrund til fotobogsiderne. Baggrundene kan vælges enkeltvis eller samlet.
Fotobog-assistenten blander baggrundene fra de aktiverede valgmuligheder.
"Hvid" og "sort" - Her vælger du, om fotobog-assistenten skal anvende hvide og/eller sorte baggrunde.
Hvis du ikke vil have en sort baggrund, men godt kunne tænke dig en hvid baggrund, skal du kun sætte et flueben ved "hvid".
"Egne billeder som baggrund" – Når denne funktion er aktiveret, og en gruppe (se fanen nedenfor) fylder en helt dobbeltside, anvendes et af billederne som sidebaggrund.
Diskrete, mellemlyse og kraftige baggrunde er multicolor-baggrunde, som fås i 36 forskellige farver og farvenuancer.
Fotobog-assistenten vil altid søge at tilpasse baggrundens farve til billedernes farvenuance.
Hvis der ingen flueben sættes, får alle fotobogsider en hvid baggrund.
Du kan senere tilpasse eller udskifte baggrunden på en side eller dobbeltside manuelt.
Her indstilles, hvordan fotobog-assistenten fortrinsvis skal placere billederne på fotobogsiden.
Se eksempler.
Når funktionen "Dæk så stort et område som muligt ..." er aktiveret, fyldes fotobogsiden mest muligt med billeder (mindst 80%).
Hvis du manuelt vil indsætte tekster, skal du aktivere funktionen "Spredt fordeling ...", hvor der er nok plads, til at du kan flytte rundt på billederne og indsætte tekstfelter.
Hvis du ikke vil have dine billeder til at stå på "række og geled", skal du bruge funktionen "Overlappende, vippet", hvormed placeringen kommer til at virke mindre streng og lidt mere tilfældig.
Funktionen "Panoramabilleder" anvendes især til layouts til billeder i helt specielle formater (fra 16:9).
Du kan senere tilpasse dine layouts manuelt og flytte rundt på billederne og ændre størrelsen og dreje dem. Hvis der er billeder, der overlapper hinanden, kan du bestemme, hvilket af billederne, der skal være øverst.
Denne funktion styrer, hvordan billederne bliver sorteret og samlet.
Billederne kan grupperes kronologisk (efter begivenheder) eller efter filnavn.
Ved kronologisk gruppering samles billederne efter begivenheder over kortere eller længere tid.
Begivenheder over kortere tid kan f.eks. være ferie og fester. Her dannes grupperne sådan, at der er max.10 minutter mellem 2 billeder.
Det er her meningen, at der dannes nye grupper for hver gang kameraet tages i brug.
Begivenheder over længere tid er specielt velegnede til årbøger, babybøger osv., hvor der tages et billede eller to en gang imellem. Her er der max. 5 dage mellem billederne i en gruppe.
"Placering efter filnavn" er velegnet til billeder, som man allerede har sorteret på harddisken, eller til billeder, som ikke er fotograferet med et digitalkamera (indscannede billeder, billeder fra Image-CD’er osv. – altså for det meste analoge billeder, der er digitaliseret på en eller anden måde).
Grupperingen og sorteringen er alfabetisk – først efter mappenavn og derefter efter filnavn.
|
Tip: |
Her indstilles, om billeder, der ligner hinanden, uskarpe billeder, dårligt belyste billeder og/eller blege billeder skal sorteres fra. Det er relevant, når man har billeder, der skal og bør sorteres fra.
Med knappen "Opret fotobog" aktiveres fotobog-assistenten og indsætter automatisk billeder, layouts og baggrunde i fotobogen.
Du kan bagefter tilpasse den automatisk oprettede fotobog efter dine egne ønsker. Hvordan det gøres, er beskrevet i afsnittet "Fotobog".
|
Fotobog-assistenten er et hjælpeprogram, som kan hjælpe nye brugere med hurtigt at oprette en fotobog. Udformningen af fotobogen styres så helt af fotobog-assistenten, og resultatet kan blive anderledes end forventet, og det kan også være, at man slet ikke synes om det. Som regel er det derfor nødvendigt at foretage en manuel efterbearbejdning af fotobogen. Du kan efterfølgende ændre hele udformningen manuelt. Betragt de sider, som fotobog-assistenten opretter, som et forslag og et udkast og se, om der er noget, du kan og vil ændre. Din egen kreativitet – som ikke kan erstattes af nogen computer – afgør, hvad du vil beholde i den automatisk oprettede fotobog. |